Hold da op, hvor går tiden stærkt. Jeg ved at bloggen har været meget stille det seneste stykker tid. Men det har været nødvendigt. Jeg har haft brug for at fokusere på andre ting, havde mistet kreativteten til blog. Men NU jeg er tilbage. Jeg har fået fornyet energi og som I kan se på min Facebook/Instgram side har projekterne ikke stået stille. Jeg vil derfor lægge ud med en opskrift til en god morgen eller en god start igen på bloggen.
Jeg har altid haft en kærlighed til kanelstang. Synes det smager super godt og så tænkte jeg, ’hvorfor ikke lave den selv?’. Hvis jeg selv skal sige det, så blev den alt for god. Dejlig blød og svampet, med masser af snask og smag. What’s not to like?!
Dejen
- 100 Gram smør
- 5 dl mælk
- 50 gram gær
- 1 ½ dl Sukker
- ½ tsk salt
- 2 tsk kardemomme
- 800 gram mel
Smelt smørret og hæld mælken i til det er fingervarmt. Smulder gæren i en skål og tilsæt smørbladningen og opløs gæren. Put salt og sukker i blandingen og rør til det er opløst. Hæld derefter kardemomme og mel i og ælt dejen. Lad dejen hæve i 40 minutter.
Kanelfyld
- 150 gram blødt smør
- 2 dl sukker
- 2 spsk kanel
Rør kanelfyldet sammen i mens dejen hæver.
Creme
- 1 bærger pasturiseret æggeblomme
- 2 spsk sukker
- 1 vaniljestang
- 1 ½ dl mælk
- 2 spsk majsstivelse
Flæk vaniljestangen og skil kornene ad i sukkeret. Kom alle ingredienserne i en gryde og varm det op stille og roligt til cremen tykner. Pisk så den ikke brænder fast. Når cremen er tyk nok tag den af blusset og lad den køle af en smule.
Der er til to kanelstænger i denne opskrift, hvilket betyder at dej og fyld skal deles op.
Rul dejen ud i et rektangel. Smør først kanelfyldet ud over hele dejen. Fordel cremen i en stribe på midten af dejen. Ud fra striben skæres der striber på hver side af striben med creme. Så det ligner flæser. Felt herefter kanelstangen. Husk at lukke enderne.
Lad kanelstangen efterhæve i 40 min. Pensel kanelstangen med æg og bag den ved 225 grader i 10 minutter.
Pynt med glasur.
Er ret tilfreds med resultatet, hvad synes I?