Må jeg have lov at introducere dig for… Pink lady kagen!
Navnet er bygget på, at jeg en dag skulle have kage med til min specialegruppe, og med jordbærmoussen og de farvede chokolade skaller, så kom den til at hedde; Pink lady kagen. Og nej der er ikke æbler i. Jeg synes en kage altid er mere indbydende, hvis den har nogle farver og små detaljer. Er du enig med mig? Så vil denne kage helt sikkert være noget for dig. Pink lady kagen er mulig at transportere, jeg formåede det da med en bus til min skole. Jeg har en smart boks, hvor man nemt kan gå med den, og der ikke skal krænges stanniol hen over. På den måde bliver intet ødelagt. Ulempen er bare, at man ikke diskret kan gå med den, da boksen er gennemsigtig. ”Hold da op” og ”neeaj en flot kage” var bare nogle af reaktionerne, da jeg gik igennem bussen. Moussebomber er meget in her på det sidste, og jeg synes også det er nemt og giver et sødt look til en kage. Kagen består af en chokoladekage med chokoladecreme, jordbærmousse bomber og indfarvet hvide chokoladeskaller. Kagen tager omkring 4-5 timer at lave, da moussebomber skal i fryseren.
Moussebomber
Disse moussebomber er lavet på en jordbærmousse. Men kun fantasien sætter grænser, og man kan selvfølgelig selv lave den mousse, man bedst selv kan lide.
Disse moussebomber består af:
- 2 blade Husblas
- 100 gram Jordbær
- 1 vaniljestang
- 1 Spsk lyst Rørsukker
- 1 dl citronsaft
- 4 Peberkorn
- 1 dl Piskefløde
- Halvkugleforme
Husblassen kommes i koldt vand, så den kan blive blød. I mens flækker man vaniljestangen på langs og skraber kornene ud. Vend vaniljekornene i det lyse rørsukker, så kornene bliver skilt. Tag jordbær, vaniljerørsukkeret, citron, peberkorn og den tomme vaniljestang op i en gryde. Lad det småkoge på 2 ca. i en 20 minutter, så jordbærerne afgiver en masse væske. Husk at der skal være låg på gryden, så jordbærsaften ikke fordamper. Herefter skal jordbærmassen sigtes ned i en skål, så der kun er saft tilbage. Vrid husblassen for vand og rør den i saften til, det er blevet udblødt. Lad saften køle og pisk i mellemtiden piskefløden let. Når piskefløden begynder at slippe bunden, så er den fint pisket. Hvis man pisker fløden for meget afgiver den væske, når moussebomberne tør op. Tag en dejskraber og vend først lidt piskefløde ned i saften. Gør det en tre gange, og herefter kan du vende saften ned i piskefløden, og vende den rundt til det bliver en ensartet masse. Kom moussen i en sprøjtepose eller en frysepose og klip et 1 cm hul ca. Nu kan man fylde i lige de halvkugleforme man vil have. Til denne kage bruger jeg nogle medium størrelse forme. Husk at stille halvkugleformen på et spækbræt så man kan sætte dem i fryseren på det. Det gør at moussen ikke vælter ud. Sprøjt moussen ud i halvkugleformen, og tag en lille spartel eller flad kniv og smør kuglerne fra side til side, sådan at moussen kommer ud i hele formen. Til sidst skal man skrabe for den overflødige mousse af formen, og så er det bare i fryseren med dem i minimum 2-3 timer!
Chokoladekagen
- 150 gram Smør
- 1 ½ dl Mælk
- 2 Æg
- 3 dl Sukker
- 4 dl Hvedemel
- 3 spsk. Kakao
- 1 spsk. Bagepulver
- 1 spsk. Vaniljesukker
Start med at smelte smørret og hæld her efter mælken i. Tag gryden af blusset og lad det stå lidt. Pisk sukker og æg luftigt. Pisk herefter stille og roligt smør/mælke blandingen i æggemassen. I en anden skål skal man blande hvedemel, kakao, bagepulver, og vaniljesukker. Sigt melblandingen ned i ægge/mælke/smør blandingen og vend det rundt med en dejskraber. Smør en lille bradepande eller en springform og hæld kageblandingen i. Bag kagen ved 220 grader i ca. 20-30 minutter.
Chokoladecremen
Chokoladecremen er min ynglings creme til denne chokoladecreme skal man bruge:
- 200 gr. Smeltet smør
- 4 dl. Piskefløde
- 8 spsk. Sukker
- 4 spsk. Kakao
- 4 tsk. Mel
Smelt smørret i en lille gryde. Bland de andre ingredienser i en anden skål, så det er en ensartet masse. Hæld piskeflødemassen ned i det smeltede smør, og lad det koge op i en 5 minutter, samtidig med at man rør i det. Når cremen slipper bunden af gryden og er blev tyk, så kan man hælde den ud over kagen. Smør cremen ud, så den ligger som et glat lag.
Chokoladeskaller
Pynt til kager, kan man gøre som man vil. I denne Pink lady kage har jeg brugt chokoladeskaller hvor jeg har lavet huller med en tyl. Læs mit indlæg om chokolade snak her evt. inden du går i gang. Der forklarer jeg lidt om typer af chokolade og metoder. Til skallerne har jeg brugt:
- 100 gram hvid chokolade
- Lidt rød kakaosmørfarve
- Lidt lyserød metal glimmer
Jeg køber mit kakaosmør hos Bagetid.dk. Jeg vælger de bøtter, hvor kakaosmørret allerede er indfarvet, da jeg ikke bruger det så tit, og slipper for besværet med at sammensætte det. Man starter med at smelt den hvide chokolade og varme kakaosmørbøtte op til kakaosmørret er smeltet. Hæld lidt farve i den hvide smeltet chokolade og rør det ud, til man opnår en tilfredsstillende farve. Herefter skal man temperere den hvide chokolade til 27 grader. Til denne kage har jeg brugt en stor halvkugleform. Hæld chokoladen op i en halvkugleform og vend den på hovedet så næsten alt chokoladen kommer ud igen. Du kan se det hernede under, hvor det er med et påskeæg
Der skal kun ligge en ligge hinde af chokolade. Skrab chokolade af formen med en skraber. Sæt dernæst formen på køl til chokoladen er stivnet. Hvis skallen er meget tynd, så gi den en omgang chokolade igen og sæt den på køl. Når chokoladen er stivnet kan man vippe skallerne ud forsigtig. Til hullerne bruger jeg normalt en stål tyl, jeg varmer op over et stearin lys og langsom smelter et hul i chokoladen med tyllen. Mange kan lave så mange huller man vil, det er kun efter smag. Lad skallen køle ned igen og pensel til sidst med noget spiseligt metal glimmer støv man kan købe i fx Meny.
Kagen
Når kagen skal pyntes kan man bare tage de frosne moussebomber op, og vippe dem ud af formen og pynte kagen af med. Det er vigtigt at moussebomberne er helt frosne når man vipper dem ud af formen, ellers kan de blive mast. Pynt kagen med moussebomberne og chokoladeskallerne. Brug også gerne krystalliseret chokolade, fondant blomster eller andet. I min kage har jeg også brugt små marengs til at pynte med. Og sådan får man en kage der skriger lyserød. Den er perfekt til et babyshower, fødselsdag eller andre lejligheder og nem at lave.
Så se bare at komme i gang med denne lækre kage, som smager super godt, og passer godt til store som små!
Rigtig god aften