Denne fantastiske kage har jeg lavet i forbindelse med min fødselsdag. Den smagte super godt. Men jeg må sige en ting, den kræver kageplast og en god springform at støbe den i!
Pistaciebunde
- 250 gram Smør
- 200 gram Sukker
- 200 gram Pistacie dessert masse
- 5 æg
- 250 gram Mel
- 2 tsk Bagepulver
Smelt smørret. Pisk smør og sukker luftig, tilsæt herefter pistaciemassen og pisk. Del æggeblommer og æggehvider fra hinanden. Begge ting skal anvendes! Tilsæt æggeblommerne i smør/sukker og pistaciemassen. Pisk mellem hver blomme. Mel og bagepulver blandes sammen og sigtes ned i dejen. Vend blandingen til den er ensartet. I en anden skål piskes æggehviderne stive. Vend æggehviderne i dejen, men pas på man ikke slår luften ud! Kom til sidst dejen i en spring form, og bag kagen i 30 min ved 200 grader varmluft. Lad herefter bunden køle af. Når bunden er kølet af, skal den skæres og deles til to bunde.
Jeg valgte i min at have en chokoladebund også. Hvis man vil have chokoladebunden er opskriften her
Karamel
- 1 Dåse karameliseret mælk
- 2 tsk Salt
Bland salt ned i karamellen, og hæld det over den nederste pistaciebund.
Chokolademousse
- Her har jeg brugt en meget klassisk opskrift på chokolademousse
- 6 pasturiserede æggeblommer
- 4 spsk sukker
- 200 gram Chokolade
- 5 dl Piskefløde
Som det første skal æggeblommer og sukker piskes luftigt og hvide. I mens skal chokoladen smeltes og piskes efterfølgende i æggemassen. I en anden skål piskes piskefløden til flødeskum, som vendes forsigtigt ned i chokoladeblandingen. Smør moussen over på den første pistaciebund med karamellen. Hvis man har en chokoladebund i sin kage, er det kun halvdelen af moussen, der skal bruges. Så lægger man nemlig chokoladebunden, og så et lag chokolademousse igen. Til sidst lægges den anden pistaciebund øverst. Stil kagen på køl i en times tid
Grøn Hyldblomst Gelé
- 5 dl Hyldeblomst saft
- 7 blade Husblas
- Grøn Frugtfarve
Læg husblassen i kold vand i 10 min. Varm hyldeblomstsaften op og tilsæt lidt frugtfarve, til man har den rigtige grønne farve. Når saften er varm, kan man vride husblassen fri for vand, og tilsætte den i saften. Køl saften ned og rør lidt ind imellem. Når saften er kold, hældes den ud over kagen. Lad den sætte sig til gelén er fast.
Marcipan bånd
Når man skal lave et marmoreret marcipanbånd, ruller man forskellig farvet marcipan ud i forskellige længder og former og så sætter man farverne forskudt sammen. Til sidst ruller man det ud, og så får man en marmorering. Befri kagen fra springformen og kageplasten og sæt forsigtigt marcipanen rundt. Husk at måle, hvor lang og højt marcipanen skal være.
Så kan man pynte kagen af som man vil. Her har jeg været ud og finde nogle blade i naturen, som jeg har skyllet og duppet af. Så har jeg overtrukket det med med chokolade og fjernet bladet, så man får chokolade blade. Kun fantasien sætter grænser!