Et solstrejf rammer kinden. På en måde er luften anderledes. Duftene er anderledes. Og varmen… Sommerbrisen får ens humør til at eskalerer og fornemmelsen af det lune friske græs mellem tæerne får en til at finde jordforbindelsen. Det er ikke bare en selv som føler den sommerlykke. Efter et langt vinterhi, kommer endelig sommer…
Min ynglings årstid er helt klart sommer, hvor man komme ud og oplever mange hyggelige stunder med venner og familie. Sommeren er lige om hjørnet, men desværre har det danske vejr ikke vist de store tegn på det. Så derfor har jeg forsøgt at få lidt sommerforhåbninger frem i denne kage.
Jordbærsæson kan man ikke lige frem kalde det. Så derfor består denne kage af en mazarinkage med jordbær mousse, nogle skiver jordbær og jordbærgelé. Den er derfor primært baseret på frosne jordbær, og det er kun jordbær skiver, der er friske. Hvis man ikke kan finde nogle gode friske jordbær, kan man bare undlade dem.
Mazarinkagen
- 250 gram marcipan
- 150 gram smør
- 1 æg
- 175 gram sukker
- 150 gram hvedemel
- 2 tsk. Bagepulver
Denne mazarinkage er super nem. Først skal marcipanen og blødt smør piskes sammen så det bliver en ensartet masse. Det er vigtigt at der ikke er marcipan klumper i massen, men at den er ensartet. Herefter piskes æg og sukker ned i massen og bagefter mel og bagepulver. Slut færdig done… så nemt er det. Så kan man hælde den op i en springform, hvor jeg her har brugt en 20 cm i diameter. Bag kagen ved 160 grader i 20 minutter. Lad kagen blive i springformen og lad den køle helt af.
Mousser og atter mousser… ja hvad er mousser? Man kan i hvert fald få ondt i maven og nervøse sammentrækninger, når det kommer til mousser. Lige meget hvor meget sikker jeg er på at en mousse er fin, lige så meget frygter jeg, når jeg skal tage kageplastet af. Hvad hvis nu… man ved jo aldrig. Denne jordbærmousse har jeg ikke kikset endnu 😀 😉 . Det er en klassisk opskrift fra Ditte Julie Jensen, jeg propper bare et ekstra blad husblas i, fordi jeg ofte skal fragte min kager med til selskaber osv. Derudover har jeg altid lært at hvis ens husblas har været åbnet så er det en god idé at tage et ekstra stykke i. Men her er hvordan jeg / Ditte laver jordbær mousse
Jordbærmoussen
- 200 gram Jordbær
- 1 Vaniljestang
- 2 spsk Lyst rørsukker
- 4 spsk Citronsaft
- 8 Peberkorn
- 4 blad Husblas
- 2 dl Piskefløde
Kom husblassen i koldt vand til det er udblødt. Skær vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud og skil kornene ad i det lyse rørsukker. Kom derefter sukkeret op i en gryde sammen med jordbær, citronsaft og peberkorn. Og så tænker du sikkert: ”Peberkorn? Hvorfor skal det i?”. Rygterne siger at peberkorn fremtvinger jordbærsmagen bedre. Sæt låg på gryden og lad det små koge ved blus 2 eller 3. Pas på det ikke koger for meget. Efter en 10-20 min kan du kan gryden af og sie jordbærmassen ned i en skål. Vrid husblassen og rør det i den varme jordbærmassen i skålen. Sørg for at husblassen er rørt helt ud! Bagefter kan du lade saften hvile, og så kan du piske fløden. Når man skal piske fløde i mousse, skal den piskes let, hvilket betyder piskerisets spor eller aftryk skal kun kunne spottes 5 sekunder, efter du rør. Eller så piskefløden slippe bunden af skålen. Tag herefter en dejskraber og tag en skefuld piskefløde over i jordbærmassen og vend det i. Gentag det her to gange mere. Så skal jordbærmassen hældes ned i piskefløden og vendes rundt til den er ensartet. Årsagen til man først skal have piskefløde i jordbærmassen, for så at hælde saft i piskefløden bagefter, er at få tempereret jordbærmassen ned på samme niveau som piskefløde. På den måde skiller piskefløden ikke. Hæld moussen ned i kageformen og sæt den på frys i minimum 3 timer eller natten over.
Jeg har ikke gjort mig så meget inden for jordbærgelé. Jeg har tit set hvordan det kan gå galt, men har fundet denne metode at få en fin jordbærgelé.
Jordbærgelén
- 300 gram Jordbær
- 1 tom Vaniljestang
- 6 spsk Sukker
- 5 blade Husblas
- 16 spsk Vand
Put husblassen i koldt vand til det er udblødt. Kom de resterende ingredienser i en gryde, og kog det ved svag varme ligesom jordbærmassen til moussen. Lad det småkoge i 10-20 min. Hæld jordbærmassen i en høj beholder og blend jordbærmassen og si den ned i en skål. Vrid husblassen for vand og vend den ned i jordbærsaften til husblassen er væk. Lad gelé saften køle langsomt af og rør gerne i den. I mens kan man skære jordbær skiver og ligge på kagen. Når gelén er kølet ned så skal den bare hældes henover. Jeg valgte at sie den over kagen for at være sikker på at få de sidste jordbærkerne med. Sæt kagen på køl i omkring 5 timer. Løsne kagen med en kniv rundt i springformskanten og frigør kagen fra springform og sæt den på et fad. Pynt af med evt chokolade snirkler og spiseligt guldpulver.
Fremgangsmåden på chokolade snirkler kan du finde her.
Selvom denne kage kræver nogle teknikker og færdigheder, så er den lige til at lave. Det vigtigste er at huske af jordmasse/safter ikke må være for varme når de blandes med piskefløde eller hældes oven på kage. Så vis du er så vild med sommer og jordbær som mig, så udlev din kagekærlighed i denne kage.
Rigtig god aften!