Glaze kage

Dette var første gang jeg sådan rigtig afprøvede glaze. Jeg frygtede det værste, men blev faktisk meget overrasket. Denne kage blev lavet til min svigermor på mors dag og er derfor lavet ud fra hendes smag. Kagen i sig selv et en meget klassisk chokoladekage med mynte ganache og overtrukket med hvid chokolade glaze.

Chokoladekage

  • 50 gram Smør
  • 1 ½ dl Mælk
  • 2 Æg
  • 3 dl Sukker
  • 4 dl Hvedemel
  • 3 spsk. Kakao
  • 1 spsk. Bagepulver
  • 1 spsk. Vaniljesukker

Start med at smelte smørret og hæld her efter mælken i. Tag gryden af blusset og lad det stå lidt. Pisk sukker og æg luftigt. Pisk herefter stille og roligt smør/mælke blandingen i æggemassen. I en anden skål skal man blande hvedemel, kakao, bagepulver, og vaniljesukker. Sigt melblandingen ned i ægge/mælke/smør blandingen og vend det rundt med en dejskraber. Smør en lille bradepande eller en springform og hæld kageblandingen i. Bag kagen ved 220 grader i ca. 20-30 minutter. Lad kagen køle helt af.

Chokolade Ganache

  • 200 gram mørk chokolade
  • 2 dl Piskefløde
  • 1 tsk Pebermyntesmag

Hak chokoladen og hæld den op i en skål. Kom piskfløde og pebermynte smag i en gryde og kog det op så fløden bliver varm. hæld piskefløden henover chokoladen. Tag en dejskraber og pres den ned i skålens bund. Lav små cirkelbevægelser til chokoladeganchen er samlet til en masse. Hæld ganachen ud over den kagen, og lad den køle ned. Læg herefter kagen i fryseren.

Glaze

  • 6 blade Husblas
  • 150 gram Sukker
  • 88 gram vand
  • 150 gram Glukosesirup
  • 100 gram Kondenseret mælk
  • 150 gram Hvid chokolade
  • Blå og rød frugtfarve

Et godt råd er at ALT skal stå parat når man går i gang! Så er alt ved hånden når man skal have fat i noget. Kom husblassen som altid i kold vand til at starte med. Tag vand, sukker, glukosesirup i en gryde og kog det op til sukkeret er blevet opløst. Fjern gryden fra varmen herefter, og tilsæt opvredet husblas og den kondenseret mælk. Hak chokoladen og kom den i en skål, og hæld sukker væsken fra gryden over den hvide chokolade. Rør med en dejskraber, så dejskraberne ligger fladt i bunden og lav små cirkler. Ligesom man gør ved en ganache. På den måde undgår man bobler. Hæld glazen op i to litermål og tilsæt den røde farve i den ene og en blå farve i den anden. Bland glazen, i mens litermålet er tippet. Husk ikke at blande den røde og blå glaze endnu. Det er svært at undgå bobler, men ingen panik! Lad først glazen køle ned til 30-35 grader. Når glazen er kølet kan man tage en dejskraber, og fjerne det øverste lag med skind og bobler, og så er der en helt blank glaze under.

 

Tag kagen ud af fryseren og læg den på en cylinderformet skål, vase et noget andet. Hæld skiftevis den røde og den blå  glaze ud over. Start og midten og arbejd længere ud om kanten. Herefter kan man tage en palet eller kniv og forsigtigt trække glazen henover så den bliver mere blandet. Til sidst kan man drysse lidt glimmer i glaze. Pynt af med spiselige blomster. Jeg har lavet cirkler af spiseligt glimmer og vand. Her har jeg dyppet et glas i glimmeret og sat aftryk på kagen.

 

Håber du får en rigtig god aften

Maria

Del med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterPin on PinterestPrint this page